Om klubben
Vi er en badmintonklub med mere end 75 år bag os og en spændende historie i baggagen. Vi tæller i dag ca. 100 medlemmer i alle aldersgrupper fra 6 år til over 70 år. Klubben er medlem af Dansk Badminton Forbund, Dansk Idrætsforbund, DGI og Vesthimmerlands Idrætssamvirke.
Ungdomsafdelingen i Aars Badmintonklub beskæftiger flere gange om ugen børn i alle aldre. Der bliver arbejdet hårdt i ungdomsafdelingen på at skabe en sund fritidsinteresse for børnene, som får motion, venskaber og succesoplevelser igennem klubben og som i Aars Badmintonklub bliver mødt af en hyggelig atmosfære, hvor børnene er i stand til at spille uanset niveau.
Senior og veterantruppen er en vigtig del af Aars Badmintonklub. Det er en trup for spillere over 40 år og det er her det virkelige indtryk af historien i Aars Badmintonklub gemmer sig, igennem de utallige historier som er hændt i løbet af årene. Klubben har to rigtig dygtige veteranhold, så intensiteten til træning er altid i top, selvom karrieren (sandsynligvis) har toppet.
Aars Badmintonklub har en klar målsætning om, at klubben skal have en hyggelig og venlig atmosfære, være et fristed for både børn og voksne og samtidig være en klub, hvor spillere kan udvikle sig igennem hele karrieren fordi vi har kompetente folk i og omkring klubben og har tilknyttede trænere på et højt niveau. Samtidig ønsker vi, at Aars Badmintonklub er et sundt alternativ for områdets unge, for vi tror på at tradition og sammenhold skaber sportslige resultater.