75 års jubilæum - TILMELD DIG FESTEN HER

Information omkring holdturneringen 2018-19

Alle spillere i ungdomsafdelingen vil få tilbud om, at deltage i holdturneringen under Badminton Nordjylland/DGI Badminton Nordjylland. Såfremt der er spillere nok i den årgang med hører under, har vi mulighed for at tilmelde holdet med til holdturneringen. 

Vi sammensætter holdene efter de forskellige årgange dvs. U9, U11, U13, U15 og U17/19, hvor der er mulighed for at blande med både drenge og piger på holdet. Der opdeles ligeledes efter niveau. Et hold består af 4 – 6 spillere.  


Hvorfor deltage i holdturneringen? 
- Holdturneringen er det, som gør badminton til mere end en individuel sport og fremmer sammenhold og kammeratskab i klubben

- Holdkampe er billige at deltage i – sammenlignet med stævner 

- Holdkampe er faste tider – du ved ca., hvornår du kommer hjem

- Hold kan dannes fleksibelt på tværs af aldersgrupper, rækker og køn, så alle kan finde et hold på passende styrkeniveau 

- Fælles holdturnering er pointgivende til ungdomsklassifikationen. Der gives point for at deltage i holdkamp – og point for at vinde       individuelt i holdkampene. 

- Fælles holdturnering er pointgivende til ungdomsklassifikationen. 

Holdturneringsrunder: Kampene spilles i weekender i ugerne 43 – 46 – 49 – 2 – 4 – 8 – 10. Hvert hold spiller 4 – 7 weekender på en sæson. Holdturneringen afvikles som stævnerunder, dvs. at 3 – 6 hold mødes og spiller flere holdkampe samme dag. 

Holdleder: 

- Der vil være tilknyttet en holdleder til hver af holdene. 

- Holdlederen vil typisk være en forælder til et af børnene på holdet. Holdlederen står for at lave en kampoversigt og en turnusordning mht. kørsel og vask (forældrene til holdspillerne skiftes til at stå for kørsel og tøjvask). 

- Det er trænerne, der stiller holdet, dvs. beslutter hvilken spiller der skal spille 1. 2. 3. og 4. single, double osv. 


Det koster ikke noget for spilleren at deltage i holdturnering, Aars Badmintonklub betaler for alle holdene. 


Har du spørgsmål vedr. holdturneringen, så kontakt Pernille Thomsen, ungdomsformand på pernillejesper@gmail.com eller sms 40421104.