Bag fastelavnsboller - sammen hver for sig!

Kære medlemmer

Lige nu er stort set alle vores aktiviteter sat på pause, og vi savner at kunne mødes børn og voksne imellem.

Derfor er det fedt, at Jutlander Bank har taget initiativ til en virtuel familieaktivitet, der giver os mulighed for at være ”sammen hver for sig” – og samtidig samle lidt penge ind til klubben. Ved at deltage støtter du nemlig klubkassen med 50 kr.

Arrangementet finder sted hjemme i dit eget køkken: Søndag den 14. februar 2021 kl. 10, hvor en professionel bager guider os igennem, hvordan man bager fastelavnsboller.

I den vedhæftede indbydelse kan du læse mere om eventet, og hvordan du tilmelder dig. Du kan også læse mere på: jutlander.dk/bagsammen.
NB. Der er frist for tilmelding torsdag den 4. februar 2021, og husk, at alle kan deltage – også ikke-medlemmer, så del meget gerne invitationen blandt venner og familie, så vi kan få lidt ekstra støtte i klubkassen.

Vi håber, at I har lyst til at bakke op om arrangementet, så vi kan få en fælles oplevelse.

De bedste hilsner
Bestyrelsen Aars Badmintonklub