§1 Klubbens navn er ”AARS BADMINTONKLUB”. Dens hjemsted er Vesthimmerlands kommune.
§2 Klubbens formål er, ved udøvelse af badmintonidrætten gennem egne instruktører, almindelig idrætstræning, turneringer, opvisninger o. lign., at dygtiggøre sine medlemmer i nævnte idræt samt at udbrede interessen for og kendskab til denne.
§3 Klubben er gennem ”DBF Nordjylland” (DBF.N) medlem af ”Dansk Badminton Forbund” (D.B.F.) under ”Dansk Idræt Forbund” (D.I.F.), og klubbens medlemmer er underkastet de amatørregler og bestemmelser, som disse forbund måtte fortsætte. Udover forannævnte forbund er klubben tilsluttet ”Vesthimmerlands Kommunes Idrætssamvirke” (VKI) og er dermed underkastet de vedtægter og bestemmelser, som gælder for denne sammenslutning.
§4 Ingen der er noteret for restance under en VKI hørende klub, kan optages som medlem før restancen er betalt.
§5 Medlemskontingent fastsættes af den til enhver tid siddende bestyrelse. Kontingent opkræves for hele sæsonen ved sæsonstart, dog kan ungdomsspillere betale i to rater, nemlig ved sæsonstart og i december måned.
§6 Til gyldig udmeldelse af klubben kræves, at den sker skriftlig til klubbens kasserer med mindst 1 måneds varsel. Medlemskabet betragtes som ophørt, såfremt et medlem ikke tilmelder sig ved den nye sæsons begyndelse.
§7 Dersom klubben til fremme af sit formål arrangerer turneringer, matcher o. lign., har bestyrelsen ret til at aflyse det planmæssige spil. Sådanne inddragninger af spilletid må dog kun falde på samme ugedag to gange i hver sæson, og erstatningstimer skal (såfremt det er muligt) anvises de spillere, som har fået spilletimer inddraget.
§8 Den øverste myndighed i klubben beror hos generalforsamlingen, der er beslutningsdygtig uden hensyn til det mødte antal medlemmer. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar/ februar måned. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske med mindst 14 dages varsel ved opslag på meddelelses-tavlen i hallen eller ved bekendtgørelse i ”Aars Avis”. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse. Adgang og stemmeret til generalforsamlingen har alle aktive medlemmer, som er fyldt 16 år, og som ikke er i kontingentrestance. Såfremt blot 1 medlem kræver det, skal al afstemning foregå skriftligt. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal.
§9 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning. 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse. 4. Behandling af evt. indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 6. Valg af 1. og 2. bestyrelsessuppleanter. 7. Valg af medlemmer til seniorspilleudvalget samt valg af suppleant til seniorspilleudvalg. 8. Valg af medlemmer til ungdomsspilleudvalg samt valg af suppleant til ungdomsspilleudvalg. 9. Valg af to 2 revisorer. 10. Valg af revisorsuppleant. 11. Eventuelt.
§10 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 30 stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter motiveret begæring herom til bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde som den ordinære generalforsamling. §11 Klubbens daglige ledelse består af en bestyrelse, der repræsenterer klubben i alle forhold. Dens på lovlig måde vedtagne beslutninger og i henhold dertil foretagne handlinger forpligter klubben. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær, et medlem, samt 1 repræsentant fra hhv. SSU og USU. Bestyrelsens 7 personer vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling. Til varetagelse af holdopstillinger, holdturneringer og afholdelse af turneringer m.m. vælges et SSU og et USU bestående hvert af mindst 3 medlemmer. SSU og USU vælges for 2 år ad gangen og vælger selv deres repræsentant til bestyrelsen.
§12 Bestyrelsen konstituerer sig snarest – dog inden 14 dage – efter general-forsamlingen på et bestyrelsesmøde. Hvervet som kasserer kan ikke forenes med hvervet som formand, næstformand eller sekretær. Bestyrelsen og spilleudvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, her i blandt formanden eller næstformanden, er til stede. I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted. I tilfælde af stemmelighed er formanden (næstformandens) stemme afgørende. Foreningen tegnes af formanden sammen med et bestyrelsesmedlem eller af den samlede bestyrelse. Ved eventuel optagelse af lån forpligter klubben ved underskrift af den samlede bestyrelse. Over bestyrelsens handlinger føres en protokol.
§13 Klubbens regnskabsår er fra 1/7 til 30/6. Regnskabet skal revideres af klubbens revisorer, og kassereren skal på forlangende udlevere klubbens regnskabs-materiale (bøger, bilag m.v.) samt forevise den kontante kassebeholdning til formanden og klubbens revisorer.
§14 Til kritisk revision af klubbens regnskab vælger generalforsamlingen to revisorer og en revisorsuppleant. Revisorerne samt revisorsuppleanter vælges for et år ad gangen. §15 Såfremt det på en generalforsamling med mindst ¾ af klubbens stemme-berettigede medlemmer vedtages at ophæve denne, skal eventuel kassebeholdning fordeles efter generalforsamlingens bestemmelser.
§16 Eventuelle vedtægtsændringer skal godkendes af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling ved almindelig stemmeflertal.
|